Sider

søndag den 6. oktober 2013

Halloween oppyntning

Bagerst på billedet ses zombierne fra igår, som jeg lovede at vise hvordan jeg brugte på et festklædt bord. Når jeg skal holde Halloween hygge fest, så ser bordet sådan her ud og jeg syntes selv, at det er rigtig hyggeligt. Billedet nedenunder er samme bord - bare uden ovenlys. Det er sgu da (U)hyyyggeligt.....


I mørket ser bordet sådan her ud :) Jeg glæder mig meget, rigtig meget til, at skulle have tøserne på besøg til Halloween hygge :)


Tallerkener og servietter med servietholder. Holderen er selv lavet. Forøvrigt super nemt. Det er bare et stykke af en toiletrulle malet med orange akrylmaling og så skrevet på med en tynd spritrush. Super nemt og super fedt til Halloween temaet :)


Her er servietholderen, som almindelig bord pynt. Den kan bruges til begge dele, hvilket er hamrende smart, hvis der lige skulle mangle lidt ekstra pynt på bordet. De er lidt rå i det, hvilket jeg rigtig godt kan lide :)


Kopperne, som er en del af det sæt, som servietter og tallerkener hører til er brugt her, som bordpynt med kaffebønner i. Det er bare rigtig hyggeligt og så dufter det dejligt mildt af kaffe :)


Her er bordet igen, bare set fra den anden side med dødningehoveder. Det er bare så fedt med lidt uhygge midt på bordet :)


Lidt nærmere kig på bordpynten. Græskar lysestagerne er købt sidste år. De har været flittigt brugt både i år og sidste år. I år er de bordpynt på festbordet :)


Denne lysestager skifter tema alt efter hvilken højtid vi er i. Den er pyntet med origami græskar i rød og orange. Den giver lige lidt ekstra højde på bordets pynt og det kan jeg rigtig godt lide :)


Halloween guirlander. Lavet af papir og pap figurer. Græskar, bloddråber og en flagermus. Det er bare perfekt til Halloween *uhuuu* De hænger på de to stue døre og mellem vinduerne. 

 

Happy Halloween!!

lørdag den 5. oktober 2013

Zombie

Det er blevet Halloween i vores hjem, så derfor bliver der lavet en masse sjove og anderledes ting her i huset. Idag var det to Zombier til vores fest bord. De er super nemme, at lave og de fleste har det hele derhjemme. 

Det skal du bruge:

Toiletpapir
Paprøret fra en toiletrulle
Lidt pynt
En tush
Tape

Sådan gør du:

Som sagt er det meget simpelt, at lave. Du tager en stribe toiletpapir og folder den på midten på den lange side. Mål først om den kan komme hele vejen rundt. Start fra toppen og rul den hele vejen rundt. Kan den det er du klar til, at folde den, som på billedet. 


Put dobbelt klæbende tape på toiletpapiret og sørg for, at der er et godt stykke over rullen, så når den færdige zombie står klar, så kan du ikke se toiletrullen indeni. Du kan selv vurdere hvor høje "hatten" skal være til din smag :)


Nu ruller du toiletpapiret stramt rundt om rullen og sætter den fast med tape. Jeg startede med, at sætte det som vidst på billedet, men det holdt ikke helt så godt som ønsket, så jeg jeg endte med, at sætte tapen fast på indersiden af rullen og så op på papiret, så det holder fast. Det ses ikke, da det bliver bagsiden af zombien. 





Sådan ser den så ud, når den er færdigrullet :) og har fået tape på bagsiden. Det ligner ikke rigtig noget spændende endnu, men det kommer, når øjnene kommer på :)


Tag en tynd tusch, som kan tegne på alle mulige overflader. Tegn to øjne, som du gerne vil have dem. Du kan se hvordan jeghar gjort det herunder :)


Det er jo Halloween, så hvad er mere rigtigt at putte på end spindelvæv. Du kan sikkert tegne dem på, men jeg ønskede at bruge noget af det bordpynt jeg havde i overskud, fra at have dækket et festligt bord. Syntes faktisk, at den er lykkedes fint. 


Bare for, at den ikke skulle være alene, så lavede jeg en mere, blot med noget andet pynt på. Det skulle være en tæge eller sådan noget. 


Her er de så samlet. I mit næste indlæg vil jeg vise, hvordan de kommer til at pynte på mit fest bord. 


Happy Halloween!!

tirsdag den 1. oktober 2013

Halloween

Så blev det første oktober og det betyder i dette hus, at det er Halloween. Vi elsker Halloween og bruger hele denne måned på, at have pyntet op og hygge os med de skønne lys, farver og andet uhyggeligt pynt. Det er simpelthen, så hyggeligt og så for jeg også lige gjort hovedrent. Der hvor pynten skal op, så skal der da også være rent. Det er bare så hyggeligt, at tage et enkelt stykke af huset og gøre det rent, for så at pynte det rigtig fint op. Der bliver pyntet alle steder, så der bliver rigtig flot og rent alle vegne :)

Her er det hoveddøren der blev udsat for Halloween pynt. Det er andet år vi holder Halloween, så vi har endnu ikke så meget pynt, men det kommer helt sikkert i år. Hvert år kommer der lidt mere pynt til (det samme sker til jul :)). Spøgelset er et dørskilt, så folk kan se hvem der bor her :) 


Her er en reol der fik lidt ekstra pynt med flere farvede græskar og to keramik græskar på toppen. Græskarene på selve reolen er foldet af papir. Det er en form for origami, som er nemt at lave, når man lige finder teknikken. Ansigtet er tegnet på, så du kan helt selv bestemme, hvor sød eller vred den skal være :) Jeg lavede lidt forskelligt, da jeg kan lide både det søde, det sure og det uhyggelige. 


Vinduerne i stuen ser alle sammen sådan her ud. Manden i huset ville helst have, at de var ens, så han fik hvad han ønskede, selvom det ikke lykkedes 100 procent, men det ser han ikke - det er bare en detalje. Jeg syntes det er rigtig hyggeligt, at være i stuen, når der er lys i vindueskarmen og en masse hygge. 


Lad os se nærmere på hvad der er i vindueskarmen. Det kan jo være svært, at se på billedet. Her er lysestager af vinglas med græskar og træspåner. Det er nogle lange tynde træ lignende spåner, som jeg fik i en pakke med chokolade og anden lækker pynt :) Her er den lille forskel mellem vinduerne. To forskellige lysestager. De er nemme at lave og pynter rigtig fint. Syntes du de skal ændres senere, så er det også rigtig nemt og hurtigt. 

 

Vindueskarmen den ene vej med et lysende spøgelse for enden og den anden vej med den oven over omtalte lysestage. De sorte og lilla ting er edderkopper. De er virkelig dekorative og ret nuttede (hvis man kan sige det om edderkopper :)).


Så er der banneret i toppen af vinduet. Lavet med forskelligt papir og så en snor igennem det hele, så hver vimpel kan holde sig selv. De er rigtig fine og giver lige lidt ekstra sjov til Halloween vinduet. Ikke særlig dansk, men det er traditionen heller ikke, så det er vel okay : )


 Så blev vores udstillings skab (det kalder jeg det) også lige pyntet med græskar og spøgelser. Det ser bare super hyggeligt ud og giver lidt ekstra hygge ved spisebords området. 


Når vi kigger nærmere på hvad der er inden i skabet ser det sådan her ud. Tre sæt blomster med græskar hoveder. Hvis du gerne vil vide hvordan du laver de røde blomster, så tryk på billedet og du kommer videre til det rigtige indlæg. De to andre er der ikke kommet en DIY på endnu, men det kommer. 

 

Vaserne her er lavet med garn og et glas og hvis du vil se hvordan de er lavet, så tryk på billedet. De har fået to spøgelser som selskab. Det er meget simpelt, men hyggeligt. 


To af hylderne på lidt tættere hold. Den øverste hylde bliver anderledes, da jeg rykkede lidt rundt på det undervejs. 


Kæmpe rislampe græskar med party tilbehør ved siden af. Der ligger edderkopper, spindelvæv og kakkelakker på hylden også :) 


Party delen lidt tættere på.


Græskarret lidt tættere på. 


De to nederste hylder, som de kom til at se ud til sidst :) Selv sparegrisen er blevet pyntet til Halloween med edderkopper :)


Det var dagens op pyntning. Se med igennem denne måned for der vil komme mere og jeg håber på en del nyt pynt også. Indtil videre er det bare det gamle pynt der kommer op 

Årets ønskeliste:

En Halloween Guirlande
En heks (eller to)

Ses snart igen

Happy Halloween !!


torsdag den 26. september 2013

Små juleophæng

Jeg er i gang med Projekt jul og de her juleophæng til store juletræer, vinduer og døre er et af projekterne, som skulle laves i projekt jul 2013. Se alle projekterne under Projekt jul 2013 her.

Det skal du bruge:

Toiletrullerør
Maling (jeg brugte acrylmaling)
Snor
Saks

Sådan gør du:

Det her er nemt, men kræver stadig lidt tålmodighed, da det er meget små det vi arbejder med her. I hvert fald pynten indeni er meget småt. Du tager et toiletrullerør og klipper det i 4-5 lige større stykker. Jeg klippede det i 5 lige store stykker. Det syntes jeg var en passende bredde til mine ophæng. 

Derefter malede jeg rammerne i de farver jeg gerne ville have. Jeg malede både indeni og udenpå i samme omgang, så jeg ikke skulle vente med at male indersiden til ydersiden var tør. Jeg er lidt utålmodig, så derfor begge sider på samme tid. Så lod jeg det tørre helt og gav dem en omgang mere. De har fået to omgange alle sammen og misser du en plet, så er det nemt lige at rette op på den med en lille klat maling, uden det ses når den er tørret. 

Klip de figurer du vil have ud af paprøret. Jeg brugte kun 1 rør til alt det her. Indersiden af mit rør var ved at falde ud, så den brugte jeg til de små figurer inden i røret. Jeg lavede et lille juletræ, hjerter og stjerner. Det var det der virkede nemmest, men du kan jo lave lige det du vil :)

Pap figurene skal også males, men kun en side af gangen ellers er det svært for den ene side at tørre ordentligt. Lad dem tørre helt inden du vender dem og maler den anden side. Når, de er tørre og rørene er malet to gange og tørre, så kan du sammensætte dem, som du ønsker det :) for mig blev det til:

Juletræ

 

Stjerner 

 

3 slags hjerter

  

Her er de alle sammen samlet på et billede. Jeg syntes de er hyggelige :)


God fornøjelse
P.A

onsdag den 25. september 2013

Julehjerter af salt dej

Jeg ville gerne lave mine egne julehjerter med en saltdej, som jeg havde læst så meget om på Pinterest. Det er egentlig ikke svært, at lave. Det er tre ingredienser der skal bruges plus farve, hvis du ønsker anden farve end hvid, hvilket jeg gjorde. Det endte dog ikke helt på den måde jeg gerne ville have haft det, men kan stadig godt lide resultatet, som blev meget mere rustikt en meningen egentlig var :)

Det skal du bruge:

2 kopper mel
1 kop salt
1 kop vand

Kagerulle
Småkage udstikkere (brugte hjerter)
Forskellige ting til at lave mønster med

 

Sådan gør du:

Bland først den ønskede mængde farve i vandet og rør rundt. Jeg hældte bare i, så aner ikke hvor meget jeg egentlig har brugt på det. Derefter blander du mel og salt i en skål og hælder det farvede vand ned i. Bland det sammen til en ensartet masse. 

Jeg brugte rød frugt farve, men noget gik tydeligvis galt undervejs. Den skulle bestemt ikke have været lyserød, så hvis du ved hvordan jeg får dem til at være røde i stedet for, så skriv endelig en kommentar nedenunder - det ville gøre mig rigtig glad ;)

Du ruller dejen ud, som du ville gøre med en almindelig småkage dej. Jeg tog og delte den op i mindre stykker, da jeg var i vores sommerhus og der er der ingen kagerulle, så jeg måtte finde på alternativer. Alt efter hvor tykke dine hjerter skal være, så ruller du dejen mere eller mindre ud. Jeg rullede den ud på en pose, da hjerterne så er langt nemmere at løsne, når de skal over på bagepladen.


Når jeg havde stukket et hjerte ud, så brugte jeg forskellige ting til, at lave mønster i hjerterne med og lavede et hul i dem malle sammen, så de kan komme op og hænge til jul. De skal i oven ved omkring 100 grader i omkring 60 minutter. Pas på de ikke bliver brændt. Kig til dem en gang i mellem :)

Til det her hjerte har jeg brugt en mindre udstikker til, at lave hjertet indeni. 

Jeg skal bruge dette hjerte (og de andre jeg lavede i samme størrelse) til at hænge i vinduerne. 


Til dem her er der brugt et armbånd til, at rulle hen over dem igen og igen til jeg syntes der var striber nok på hjerterne og som du kan se, så er der ikke lige mange striber på dem alle sammen, men det er bare fordi jeg kan lide forskelligheden.

Disse hjerter skal bruges til at hænge på juletræet. Jeg syntes jeg mangler nogle hjerter til juletræet. Jeg har masser af guirlander og kugler, men ikke rigtig nogen hjerter, så det er da på tide at det kommer ;)


Til dem her er der brugt en stjerne skruetrækker, forskellige vedhæng til en halskæde, et armbånd, en nål og en ring. Jeg måtte være kreativ, da jeg som sagt var i sommerhus og der var ikke rigtig så mange forskellige ting jeg kunne trykke mønster med, men jeg fandt da en løsning :)

De her har jeg tænkt skulle bruges til, at sætte på julegaverne, som lidt ekstra pynt til indpakningen. Jeg tror det vil blive rigtig fint. Lover, at ligge det op her på bloggen, så I kan se med :)


Til dem her brugte jeg bare en nål til at lave bogstaverne. Der skulle have stået Christmas, men af en eller anden mystisk grund, så fik jeg ikke R'et med, så det er altså ikke helt godt nok. Jeg vil nok hænge c'et på juletræet og bruge de andre til julegavepynt :) Ligesom dem ovenover.


Til det her hjerte er der også brugt en nål, ligesom oven over. Jeg regner med, at dette hjerte skal bruges til komme i en halskæde. 


Jeg lover at opdatere jer, hvis jeg finder en løsning på, at få den røde farve til, at blive rød og når jeg får brugt dem til julepynt ;)

Ses snart

Lavet af PeacefulAngel